Vilkår og betingelser

Følgende salgsbetingelser vedrører salg af produkter på hjemmesiden www.westwork.dk

Retur & Byttepolitik

Du kan fortryde dit køb inden for 14 dage efter varen er blevet modtaget. Det er muligt at returnere både dele eller hele ordren. Se om tilbagebetaling af leveringsomkostninger ved delvis fortrydelse under afsnittet ”tilbagebetaling af pengene ved fortrydelse”.

Fortrydelsesfristen udløber 14 dage efter den dag, hvor du eller en anden person (dog ikke transportøren), får varen i fysisk besiddelse.

Hvis du har bestilt flere varer i en ordre, og varerne ikke bliver leveret samtidigt, løber fortrydelsesfristen fra du får den sidste vare i fysisk besiddelse.

Hvis fristen udløber på en helligdag, lørdag, grundlovsdag, juleaftensdag eller nytårsaftensdag, forlænges fristen til den følgende hverdag.

Fortrydelsesret

Ved fortrydelse kontaktes West Work Ceramics på studio@westwork.dk, hvor der henvises til ordrenummer og hvilken/hvilke varer det omhandler.

Du kan ikke fortryde købet ved at nægte modtagelsen eller ved ikke at afhente varen uden det først er aftalt.

Fortrydelsesfristen er overholdt, hvis din besked er modtaget før fortrydelsesfristen er udløbet.

Returnering af varen

Har fortrudt købet af en vare, skal den sendes til afsenders adresse senest 14 dage efter , at du har meddelt, at du ønsker at fortryde købet. Varer kan ikke sendes pr. efterkrav eller uden omdeling.

Levering af varen

Ved bestilling af lagervare fra shoppen bliver varen sendt inden for 5 arbejdsdage, ved bestillingsvare eller specialordre aftales leveringsdatoen ved bestilling.

Varens stand ved returnering og emballage

Du hæfter kun for en evt. forringelse af en vares værdi, som skyldes anden håndtering af varen, end hvad der er nødvendigt for at fastslå varernes art, egenskaber og den måde, som den fungerer på.

Du skal tilbagelevere varen i originalemballagen. Emballagen må åbnes, men ikke ødelægges. Hvis emballagen mangler eller er ødelagt, kan det udgøre en værdiforringelse, som du hæfter for.

Du bør endvidere sørge for, at varen er forsvarligt indpakket, når du returnerer den. Du bærer selv risikoen for pakken/varerne, indtil vi modtager dem. Gem derfor postkvittering samt evt. track and trace nummer.

Tilbagebetaling af pengene ved fortrydelse

Når du fortryder, refunderer vi beløbet for den/de returnerede varer, fratrukket returneringsomkostninger, normalt ca 45DKK. Såfremt varen ikke er afhentet i pakkeshoppen rettidigt og derfor sendes tilbage til os, fratrækkes yderligere 60DKK, svarende til det strafgebyr, som pålægges os fra fragtfirmaet.

Vi tilbagebetaler beløbet uden unødig forsinkelse og under alle omstændigheder senest 14 dage fra den dato, hvor vi har modtaget din meddelelse om fortrydelse. Vi kan dog tilbageholde beløbet, indtil vi har modtaget varerne retur, eller til du har fremsendt dokumentation for, at varerne er returneret.

Vi gennemfører din tilbagebetaling med samme betalingsmiddel, som du benyttede ved den oprindelige transaktion, medmindre du skriftligt har indvilget i noget andet. Under alle omstændigheder pålægges du ingen former for gebyrer som følge af tilbagebetalingen.

Hvis varen er produceret specifikt til dig ud fra dine ønsker og anvisninger, er det ikke muligt at returnere varen.

Reklamation - Hvis der er noget galt med varen

Ved køb af varer finder købelovens regler anvendelse. Du har 2 års reklamationsret, hvis varen har en mangel. En mangel er fx en fabrikations- eller materialefejl, eller en forkert oplysning om varen. Derimod er almindelig slitage, eller skader du selv har påført varen, ikke en mangel.

Hvis varen har en mangel, og du reklamerer rettidigt, har du ret til i første omgang at få varen repareret eller ombyttet. Hvis det ikke kan ske, eller det ikke sker inden rimelig tid, kan du efter omstændighederne få pengene tilbage eller afslag i prisen.

Opdager du en mangel, skal du reklamere til os inden rimelig tid. Vi anbefaler, at du klager hurtigst muligt, navnlig hvis der er tale om transportskader. Reklamerer du inden 2 måneder efter, at manglen er opdaget, er det dog altid inden for rimelig tid. Er reklamationen berettiget, refunderer vi dine rimelige og nødvendige fragtomkostninger. Gem derfor din kvittering.

Vil du klage til os over en mangel, beder vi dig så detaljeret som muligt oplyse, hvad problemet er. Det er ikke et krav, men det gør det nemmere for os at finde fejlen, og det minimerer ekspeditionstiden for reklamationen.